May 2017

Turen til Porto Santo (25. marts – 3. april)

 

Så er der endelig lidt nyt her på bloggen. De sidste mange uger har tankerne simpelthen været andre steder og når tiden får lov at gå, så glider dette skriveri lidt ud af tankerne til sidst. Men vi har det godt og nu skal jeg nok få nedskrevet lidt om, hvad den sidste halvanden måneds tid er gået med.

Vi havde jo besluttet at sejle udenom hjem også og var kommet så langt som til Algarvekysten igen. Vejret var stadig temmelig ustadigt, med meget vind og regn, men vi bevægede os langsomt vestpå langs Algarve, i mens vi ventede på en god mulighed for at sejle til Porto Santo, som er en lille ø 20mil nordøst for Madeira. Vi var noget spændte på turen som ville blive 480 sm. Det ville således blive det længste stræk vi havde prøvet, og denne engang kun os to ombord. Til sidst kunne vi ane en god mulighed tre dage ude, så vi havnede i Vilamoura for at proviantere og fylde vand op osv. Marina-byen er åbenbart et favoritsted at holde den såkaldte ’stag weekend’ for midaldrende britiske mænd, der skal giftes (måske anden gang?), så havnen var ikke så charmerende. Men kysten uden for byen var meget flot, med en lang sandstrand og de røde lodrette skrænter som er karakteristiske for denne del af Algarve.

Den 29. marts kunne vi endelig kaste fortøjningerne og sætte kursen mod Porto Santo. Det var med en vis kildren i maverne, men vejret så stabilt ud med svag vind det første døgn, men derefter 8-10 m/s agten fra resten af vejen. Vi havde min ven Heye til at holde os opdateret på vejrudsigten hjemmefra via satellittelefonen, så vi var hele tiden klar over hvad der ventede. Vejret holdt dog som forudsagt og vi havde en rigtig fin tur med god fart de sidste døgn. Efter fire døgn og seks timer anløb vi den tidligere NATO havn på Porto Santo. Kort før ankomst blev vi lige budt velkommen af en kaskelothval, som lavede sit karakteristiske lodrette dyk mod dybet med halen stikkende lodret op. Jeg var desværre ikke hurtig nok til at få kameraet frem.

Her følger lidt uddrag fra logbogen på overfarten:

 2017-03-29 1750 UTC – Lasse

Vi er nu ca. 4 timer ude fra Vilamoura med kurs mod Porto Santo og Madeira. Jeg er en smule anspændt, men båden virker til at være helt okay. Der er et par steder under observation, men alt er fint indtil videre. Det er vindstille så vi sejler for motor. Vi er blevet lidt mistroiske med den (motoren), for den har jo givet os en del bøvl. For lidt siden fandt jeg diesel under bundkarret. Det viste sig dog bare at være en utæt udluftningsskrue. Den fik et par nye kobberskiver og så ser vi om ikke det holder. Vi så også en masse små gobler med en slags sejl. Vi tror det må være en art af Portugisisk Orlovsmand.

Det er lidt sjovt at genlæse de første sider fra logbogen fra starten af vores tur. Nu når vi står overfor de lange stræk har vi nogle af de samme tanker og følelser, som da vi stod overfor den Engelske Kanal og Biskayen. Kan vi nu klare det? Hvad nu hvis noget går galt? Osv. Men turen herned gik jo helt fint, så måske vi er lige så heldige med resten?

2017-03-30 1600 UTC – Pernille

Vi havde en super stille og rolig nat for motor. Der var delfiner og den smukkeste morrild – som støvkugler der eksploderede i lys når delfinerne svømmede ind i dem, eller når de røg ind i skruen. Jeg havde vagten fra 21-24, Lasse fra 00-03 og så mig igen. Første vagt var jeg anspændt den første time, men det gik over igen. Lasse ligger nede i køjen mens jeg sidder i cockpittet og kigger ud på de store dønninger. Det blæser 4-5 m/s foran for tværs og vi har kurs 240 mod Madeira. Vi går ca. 5 knob. Små gennemsigtige skyer på himlen. Enkelte hvide toppe på bølgerne, men de er meget små til næsten ingenting. Jeg er lige blevet en smule anspændt igen, men der er jo ikke noget at være bange for… Delfinerne har ikke været her i nogle timer. Heller ingen hvaler spottet. Kun de store blå dønninger fra vest ruller stille ind under Fuga. Burde forberede noget mad snart, men er sløv. Håber snart Lasse kommer op til mig.

2017-03-31 0410 UTC Lasse

Vinden igen ganske svag og jeg tabte tålmodigheden med sejlene der taber vinden ved hver rulning. Nu kører Nanni motor igen. I morgen skulle der komme mere vind. Vi er spændte på fra hvilken retning. Der er lige over 300 sm tilbage, så vi når nok ikke døgnmålet på 120 sm det andet døgn. Måske vi kan indhente det tabte på den anden halvdel af turen. Det føles stadig som langt endnu, men det går jo fint og havet er meget smukt, når man tager et kig. Jeg sov rigtig godt, men lidt over mig, på den sidste frivagt, så Pernille får lige 20 min ekstra. Det hjælper på søvnkvaliteten, når man bliver godt træt og man glæder sig til at komme ned på køjen. Håber vi kan få sovet også, når vinden tager til de næste dage.

2017-03-31 1930 UTC Lasse

Så går solen ned til vores 3. Nat. Vi er præcis halvejs nu og har altså derfor 240 sm tilbage. Der er dog mere vind de næste døgn, så vi er nok over halvejs i tid. Vi har det begge lidt ”tømmermænds-agtigt”, men hvis bare jeg holder maven fuld er det ikke så galt. Vi har hørt fra mange andre sejlere at det gerne tager 2-3 dage at vænne sig rigtig til at være til søs, så jeg er spændt på at se om der er nogen mærkbar forandring i morgen. Vi prøver stadig at finde ud af, om de her lange ture er vores kop te. Jeg vil jo gerne være den der store eventyrer, som nyder ensomheden og den frie horisont og tager både stormvejr og vindstille med sindsro. Jeg tager dog mig selv i at glæde mig til vi er fremme og hele tiden tænke videre på de næste stræk og hvad der skal ske, når vi kommer hjem osv. Det der med at leve i nuet er altså nemmere sagt end gjort.

2017-04-01 1600 UTC Pernille

Vi satte stagen og storsejlet så snart det blev lyst i morges så vi kunne lænse uden at sejlene klappede hele tiden. Det var et meget ubehageligt rulleri i nat og vi kunne ikke se hvor bølgerne kom fra. Klart en fordel når månen er oppe. Min første nattevagt var god. Så delfiner i morrilden så jeg små fisk i en stime. Jeg tror de jagede dem op på siden af båden.

Det kniber lidt med appetitten. Jeg kan ikke få så meget ned. Fik heldigvis en toast med ketchup, men nu har jeg lidt kvalme igen. Det ruller også stadig en del. Nu ser det ud til at vinden er gået fem grader mere i nord, så vi afviger lidt fra den direkte kurs. Vi har 144 sømil tilbage. Glæder mig godt nok til at komme frem. Så lige en lille gul fugl flyve over vandet mens den pippede og flere rødlige skildpadder.

2017-04-01 1815 UTC Pernille

To-en-halv time mere er gået… Tiden skal bare overståes nu, men har det utroligt meget bedre, når jeg får klemt noget mad ned. Kan dog ikke noget med krydderier eller nudler/buillon. Det blæser beaufort 4-5 stykker fra nordøst og vi går omkring 5 knob med et reb i storen og udspilet genua. Lasse siger vi er der i morgen omkring solnedgang.

2017-04-02 0350 UTC Lasse

Har lige ligget i cockpittet og kigget på alle stjernerne. Det er utroligt, hvor mange man kan se, når der ikke er noget lysforurening over det hele. De ’rene’ stjernehimler var faktisk noget af det jeg drømte om for denne tur hjemmefra. De første nætter var tankerne vist mest på at klare os i gennem. Er der nu også styr på det hele? Lad os bare få det overstået… osv. Nu har jeg dog endelig lidt mere ro og det føles ret fedt. Om det skyldes lidt mere rutine og tro på mig selv, eller bare at vi snart er fremme ved jeg ikke helt, men rart er det i hvert fald. Fuga stryger stadig afsted med 6 knob og dejlig brusen om skroget. Når man slukker lanternerne kan man se vores kølstribe oplyst af morrilden. Der er endnu ikke meget at sejle ind i, men jeg må alligevel hellere smutte op og tjekke kursen og sejlene.

 2017-04-02 0600 UTC Lasse

Nu er min vagt snart ovre. Pernille er ved at gøre sig klar til at tage over. Jeg havde lige et følelsesladet øjeblik – på den gode måde. Den ene grund er Pernille. Man kommer virkelig til at knytte sig tæt til hinanden på en tur som denne og det er fedt at føle det fungerer. Det er en god følelse at sidde i cockpittet og ’passe på’, mens den anden sover trygt. På en eller anden måde kræver det jo, helt primitivt, at man stoler på hinanden og tror på at der er sikkert, før man kan ligge sig ned og sove. Det andet er vel nok en slags stolthed over at vi turde springe ud i det og at vi er i stand til at klare os; spise, sejle, sove – leve, mens vi langsomt bevæger os mod et nyt spændende sted. Sådan en følelse af selvrespekt under jeg nok desværre ikke mig selv så ofte…

Vinden har aftaget lidt, men vi sejler stadig over 5 knob. Vi når forhåbentlig frem inden solnedgang i dag.

 

 

Det var en fantastisk god følelse at komme til Porto Santo. Vi klarede den! Vi var lidt trætte, men det var faktisk ikke så galt. Vi gik da i hvert fald op i havnecaféen og fik en kold øl, eller to.