Middelhavet er som kviksand (15. januar – 22. februar)

 

Nu (d. 17. februar) er vi endelig, langt om længe, efter et par vinterstorme, ustadig vejr og diverse motor reparationer kommet til… Gibraltar (knap 5 måneder efter vi sidst var her).
Det var ikke hvad vi lige havde planlagt da vi stævnede ud fra Barcelona for over en måned siden (d. 15. januar). Vi havde nok nærmere forestillet os noget i nærheden af et varmt solbeskinnet sted på Tenerife på nuværende tidspunkt, dejlig varmt badevand og med eksotisk bjerg-hikes, en G&T’er med kæmpe store isterninger i – som IKKE føles for kold at drikke fordi det blæser  10 m/s isnende koldt ned fra bagved liggende bjerge med sne på toppen… Ej, det har ikke været sådan hele tiden, men det har været lidt tough at komme bare hertil.

Middelhavet har været som kviksand.

Sne på toppen af bjergene nord for Valencia. Temperaturene er åbenbart længere under gennemsnittet at det første gang i over 90 år det har sneet på de her bjerge

Sne på toppen af bjergene nord for Valencia. Temperaturene er under gennemsnittet og det er åbenbart første gang i over 90 år, at det har sneet på de her bjerge

Da vi stævnede ud fra Barcelona skulle vindroret testes på en kortere tur (30 små sømil til en havn længere vest på, Vilanova). OG det virkede som en drøm!! Det er godt nok et stykke “smart mekanik” som Lasse siger – bruger ingen strøm, larmer ikke og når der er lidt sø, kører det ikke Fuga ud af kurs som gamle Ernst (den elektroniske selvstyre). Virkelig skønt. Næste stop skulle være Valencia og vi skulle nå derhen inden at et lavtryk ville nå at blæse sig rigtig op. Fint at vente i Valencia et par dage, så kunne vi nemlig lade det blæse over og se byen i mellemtiden. Det skulle bare ikke blive sådan… 40 mil efter at vi har sat kurs mod Valencia, vender vinden i hovedet på os – hvilket vejrudsigten IKKE havde sagt noget om og bølgerne bliver irriterende høje og krabbe – så vi ændre kurs og smutter ind i San Carlos de Rapita. Ikke nok med at vejret ikke arter sig som forudsagt, har jeg også lavet en mega rookie-mistake. Lugen foran har ikke været lukket. Det skulle jo ske på et tidspunkt…. Dyner, puder, hynder, ALT er gennemblødt af saltvand! Det er mørkt, træls og vi sejler mod vind og bølger med næsten fuldt rebet sejl og jo mere vi nærmer os kysten jo koldere blæser det inde fra land – føles som minus grader!!

Sidste solskindsdag inden stormen i Castellón - spiser tapas fra det lokale marked

Sidste solskindsdag inden stormen i Castellón – spiser tapas fra det lokale marked

Cover til et Jesus rockband album

Cover til et Jesus rockband album

Næste dag har vi vinden i ryggen i det mindste, men vi når ikke længere end til Castellón. Vi prøvede faktisk at komme ind i en lille havn 20 mil før, men bølgerne var for store til at man kunne komme ind forbi bølgebryderen.
I Castellón ender vi med at være blæst inde en uge, hvor vi bare ligger og venter på at lavtrykket passere eller fyldt op. Kedelige våde og kolde dage.  Vente vente…

Dejlig storm i Middelhavet, når lavtrykkene stabilisere sig syd for de balæriske øer

Dejlig storm i Middelhavet, når lavtrykkene stabilisere sig syd for de balæriske øer, d. 21.01.16

Den 23. januar kommer vi videre fra Castellón med et kort transit i Alicante og et par dages stop i Cartagena. Cartargena var en meget fin gammel romersk by, hvor vi nød de første solskinsdage og temperaturen havde endelig sneget sig op over de 12 grader igen.

La Comida og caña på fordækket.. Lasse ER blevet klippet og friseret efter det her billede, hehe

La Comida og caña på fordækket i Cartegena havn.. Lasse ER blevet klippet og friseret efter det her billede.

IMG_9254

På toppen af en romersk borg-ruin i Cartagena

Da vi planlagde turen til Middelhavet og hjem ad kanaler og floder, havde disse måneder altid været et spørgsmål om hvor man skulle opholde sig og om middelhavet var “sejlbart” i vintermånederne. Nu er vintermånederne i følge kalenderen jo faktisk overstået og vinter i middelhavet er egentlig ikke noget vi vil anbefale, selvom nogen siger at man godt kan gøre det. Måske hvis man opholder sig i Costa del sol alle de kolde måneder, kan ma være heldig med det milde vejr og mange solskinsdage… Det var ikke vores plan at havne i denne region af spanien, men hvornår har planen nogensinde holdt stik? Mit indtryk er at planer er til for at blive ændret for langturssejlere, fordi der altid opstår uventede forhindringer… Som det der sker på vores overfart fra Cartagena mod Gibraltar 5 mil syd fra Almunecar d.30. januar. Vi går 5 knob for motor med de vilde Sierra Nevada bjerge på styrbord, høj sol, fuldstændig blik og fuldt af delfiner. For en gang skyld kan man side i T-shirt og bare ben uden at fryse, læser bog og skal lige til at gå ned for at se til et brød der er igang med at blive bagt. Pludselig rumler motoren helt vildt og der begynder at komme røg ud fra motorrummet. Vi stopper øjeblikkeligt motoren og kigger ind til den. Generatoren har ædt sig ind i kølevandsslangen og røgen er opstået derfra. Det tager os et par minutter før vi finder ud af at alle fire gummifødder som motoren står på er knækket midt over ved bolten under møtrikken. Derfor har motoren rumlet så meget da den sidste bolt knækkede og kommet i karambolage med slangen.

En ud af fire bolte som går ned til foden og fundamentet motoren er fikseret til

En ud af fire bolte som går ned til foden og fundamentet motoren er fikseret til

Og hvordan er det sket!? Det mysterie har vi vist ikke helt løst endnu… I følge to mekanikkere burde det ikke ske.

Anyways, der er absolut ingen vind, der er ikke en krusning på vandet og vi ligger bare der. Der er kun fem sølle sømil ind til den nærmeste havn men der er ikke engang vind nok til at vi kan bruge spileren. Vi ligger da heldigvis ikke midt i en trafikrute, som sidst da motoren gik ud da vi var i Holland. Men der er heller ingen både i nærheden som kunne hjælpe os, så den står vist på nødopkald til kystvagten igen. Lasse ringer lige forsikringen op for at få alt meldt ind in-case de kunne erstatte den skade der nu er sket med motoren. Forsikringselskabet understreger at vi skal få en fast pris for udgifter før vi aftaler noget med kystvagten. Det får vi: 1000 euro… Heldigvis dækker forsikringen dette, men dog ikke motoren.

Delfinerne vil gerne lege når det vindstille

Delfinerne vil gerne lege når det vindstille

En time efter kommer der undsætning. Skipper og besætning er super søde og meget professionelle og vi bliver trukket i havn. De spanske redningsmænd vil meget gerne berolige og spørger meget ind til hvad der er sket med motoren og at nok ikke er så alvorligt. Jeg er ved at gå helt i spåner, fordi jeg var så opsat på at vi endelig skulle nå frem til Gibraltar efter så mange forsinkelser og så sker det her.

Den spanske kystvagt og redningsmænd

Den spanske kystvagt og vores redningsmænd

Så er vi på slæb igen

Så er vi på slæb igen

Dagen efter får vi bestilt nye “fødder” til motoren, fire stks som Lasses far vil sende fra KBH. Det viser sig heldigvis at vi er landet i den fineste lille marina (Marina del Este) og personalet dér har vist også lidt ondt af os så vi får endda tildelt en 8 meters plads til kun 16 euro per dag. Vi skal vente 5 dage på de nye reservedele og solkysten viser sig at være særdeles solrig de dage vi er der. Over weekenden tager vi til Granada, hvor vi blandt andet ser smukke Alhambra og Búbion (de tre billeder i toppen af indlægget). Det er sjovt, jeg var så opløst da vi igen skulle vente på at komme afsted, men vejret er konge og turen til Granada var virkelig den bedste oplevelse. Jeg NØD alle dagene og accepterede bare at nu skulle vi så vente her. Jeg ville aldrig have været foruden den oplevelse, så man kan vel sige det var held i uheld.

Jeg spotter en finne...

Jeg spotter en finne…

Vi lånte gratis cykler i havnen og kørte over i nabobyen La Herradura

Vi lånte gratis cykler i havnen og kørte over i nabobyen La Herradura

Gato på muren

Gato på muren

Da motorreservedele kommer kalder “arbejdet” og frustrationerne begynder så småt at trænge sig på igen. At løfte 100 kg motor op fra den trænge plads under trappen virker først fuldstændig håbløst og vi skal også sætte os ind i hvordan skrueaksel er monteret til gearkassen. Derudover bliver Lasse nødt til at skrue en zinkanode af på ydersiden af båden og det bliver til to meget kolde dyk i 16 grader vand før det lykkes ham at skrue anoden af .. Han skal altså dykke ned under båden med værktøj og holde vejret længe nok til det kan lade sig gøre. Ret sejt!
Efter det kan vi trække skrueakslen ud af gearkassen. Vi får lavet et trodse system med blokke samt en tværstang og med spillet kan vi fire motoren langt nok op til at vi kan skrue de gamle fødder af og erstatte dem med de nye.. Så langt så godt. Så er der jo “bare” (som min gamle professor altid siger) at tilpasse motoren til skrueaksel og det skal altså være præcist!!!  Teoribøgerne siger at her kræves tålmodighed. Sådan noget Lasse og jeg jo har fuldstændig overskud af…… Normalt gør man det ved at sætte to runde flancher op mod hinanden. Svært at beskrive hvis man ikke ved hvad jeg taler om. Men de skal altså stå fuldstændig plant op mod hinanden og så justere man motoren ind så det passer både lodret og horisontalt. Problemet er bare, vores motor har ikke to flancher. Den har bare en fleksibelt gummi kobling?! Så hvordan skal vi gøre det præcist hvis vi ikke har noget at måle på… Åbenbart fint nok med øjemål, får vi at vide fra en mekanikker hjemmefra. Der er vist delte meninger om den sag. Så det er bare med at prøve frem indtil det lykke (egentlig totalt uholdbart!) – alternativet var at få Fuga på land som ville koste os 500 euro. Så det vil vi altså gerne undgå.
Første forsøg virker umiddelbart til at virke – motoren kan da i hvert fald kører nu. Vi tager afsked med den dejlige marina og sætter motoren på prøve. Ca. 5 mil senere kan vi se at der kommer vand ind af pakningen som sidder omkring skrueakslen. Så det må blive en ommer. Vi kan heldigvis sejle for sejl 20 mil længere til en havn tæt på Malaga de Valéz.
Næste dag prøver vi igen, justere lidt her og der og nu er pakningen tæt og ingen vand. Dagen efter blæser det for meget og det ser ikke ud til at vi kan komme afsted til Gibraltar, så det må blive en dag mere i Valéz. Den 14. februar prøver vi igen om morgenen.. Vi kommer lige ud af havnen og nu hører vi mærkelige lyde fra skroget hvor skrueaksel går igennem. AAAAHmen! Stopper det da aldrig! Jeg insisterer på at jeg ikke vil sejle før vi altså er 100 på at den motor er fikset, så det er godt nok med noget frustration vi endnu engang må vende tilbage i havn. Det var så hårdt. Ingen af os kan rigtig finde på mere at gøre. Ingen mekanikker hjemmefra kan vejlede os og hvis vi skulle betale os fra det er det ikke sikkert det overhovedet ville blive fikset. Vi bruger hele formiddagen på at side hver for os selv og prøve at sluge den én gang til. Når man bare gerne vil afsted!

Den dag løser vi ikke problemet og vi må erkende sidst på aftenen at vi bare ikke kan løse det før vi har sovet ud. Det lykkes os vist justere motoren på ny og nu lyder det til at virke ordentlig – heller ingen vand! Det virker …Håber vi……..

Den 16. februar kommer vi så afsted og ankommer til Gibraltar natten til den 17. februar.  Sikke en lang opsummering…. Nu er vi rendt ind i endnu en udfordring og planlagte afgang til tenerife som var imorgen er nok udskudt igen. Mere om det i næste blokindlæg, når vi ved hvad vi gør.

/Pernille