Vente, fikse, vente, fikse… (6. december – 12. januar)

Når man venter på kpansk håndværker-arbejder, kommer det til at tage tid. Lang tid.

Vi ankom til Barcelona d. 6. december og vi har været her i over en måned. Smedjen var IKKE færdig med stativet til vores nye WINDPILOT (vindror) da vi kom tilbage fra KBH d. 6. januar. Før vi tog afsted lovede han at være færdig d. 30. december… Alligevel havde vi forberedt os på, at det nok ville tage et par dage mere, hvis der var nogle ting som skulle justeres og igen i spanien: “Mañana, mañana”.

Hvis man skal vente er det jo ikke det værste sted at være strandet. Barcelona har virkelig mange forskellige ølbarer med alt hvad hjertet begærer og så er det jo til den halve pris af hvad det koster derhjemme på fx. Ølbar og Mikeller. Vi er oppe på syv forskellige steder vi har prøvet indtil videre. Hvis man er til sour ales, kriek, gouze og flemish ale kan NaparBCN samt Kælderkold (dansk ølbar) stærkt anbefales!

IMG_9166

Den 4. december stormede det og vi havde 3 meter høje bølger på stranden – koldt men smukt.

Udover at spendere penge på spanske tapas og god øl, ryger der også en del på reparationer og opgraderinger i båden. Andre end os selv er nok ikke så interesserede i hvad vi har fikset, men jeg skriver det alligevel ned så vi kan minde os selv om, at vi alligevel har brugt tiden lidt fornuftigt, mens vi har været her. Listen af fiksede ting er:

  • Utæt drikkevandsslange skiftet
  • Vandtank fikseret til skroget (den havde slået sig løs efter et par “fritfald” fra toppen af en bølge)
  • Ny LED-lyskæde i pantry
  • Bestikskuffen og bestik larmer mindre i søen når man skal sove (go ting!)
  • Rustet udstødning til dieselvarmeren er udskiftet med et ny midlertidig rustfast rør (saltvand æder alt)
  • Bommen kom af, men med et nyt hul som ikke kan fikses. Nyt gevind og skrue lavet ved siden af.
  • Brækket blok til kicking strap til bommen udskiftet
  • Næsten knækket bomudhal skiftet
  • Lanolin er smurt i alle gevind mellem rustfast og aluminimum der er helt eller halvt tæret af saltvand
  • Fastgjort dørkplade ved toilettet
  • Skødevogne og liste smurt og slebet til
  • Storsejlsskøde udskiftet
  • Lappet utæthed i lugen foran masten
  • Udskiftet bolte med øjer til vindror og stativ
  • Skuffe der ryger ud hvergang vi er på kryds – fikset
  • Splejset lavfriktionsringe til bompreventer
  • Splejset dynema-ring rundt om masten til livliner
  • AIS fikset
  • Ny rorpindsforlænger – men virker ikke optimalt
  • Hentet 20l petroleum i Leroy Merlin
  • Anskaffet satellit telefon
Vandtank spændt fast til skroget under køjen

Vandtank spændt fast til skroget under køjen

Vi dog lidt trætte af at vente og fikse.. Dagene er begyndt at flyde sammen og mange af dem ligner hinanden. Jeg hååååber så meget at smeden kan være færdig med stativet imorgen og at det bare sidder og passer perfekt. Vi sover også alt for længe hver dag.

Nu skal vi op og træne på stranden og solen skinner og det er 17 grader. Det minder så meget om dansk påskevejr når solen er begyndt at varme igen og man kan være udenfor når solen er på sit højeste.

/Pernille

Nyt lys i pantry

Nyt lys i pantry