På gentagne opfordringer kommer en lille fiskerapport til dem, der skulle være interesserede.

Fiskelykken (og nok også indsatsen) går lidt op og ned, men umiddelbart er vi nu nået til et sted, hvor vi kan se et mønster i fangsten. For nylig har jeg også endelig fået riggen en stang til, men ellers er udstyret meget simpelt. Det består af en håndline på en yo-yo som vist nedenfor. Der er indsat et stykke elastiksnor for at gøre linen i stand til at absorbere ‘shocket’ når fisken bider. Ellers ville krogen i mange tilfælde blive revet ud af munden på fisken. Metoden er effektiv og simpel, men giver ikke den samme fornemmelse af at ‘kæmpe’ med fisken som stangen.

Snubber håndline – Illustrationen er lånt fra bogen “The Cruiser’s Handbook of Fishing” af Scott & Wendy Bannerot

Til “madding” eller krog (lure på engelsk) har vi prøvet lidt forskelligt. Der er desværre også røget lidt euro til Neptun på den front. Over Biskayen tabte vi to kroge. De var simpelthen bare væk lige pludselig. Vi har en mistanke om at linen kunne være blevet bidt over, så på et par af de sidste kroge har jeg indsat et stykke stålwire lige inden selve krogen. Det nuværende sortiment i jævnlig brug er vist her:

Fra venstre øverste hjørne: “lille bonito/makrel-sprutte”
under den en “swimming plug”, til højre en større bonitokrog. Fra øverste højre hjørne diverse liner og en dykker.

Det grønne hjul er den såkaldte yo-yo, som vi primært har brugt. Min er udført efter samme princip som diagrammet ovenfor, men ikke i helt så voldsom dimension. Jeg bruger 45 kg  fiskeline og billig flettet polyesterline til den del der fastgøres ombord.
De mest succesrige kroge er de to “sprutter”. Sprutte er måske ikke helt nøjagtigt, men de har en slags hovede i gummi eller plast og så en masse fjer eller arme. De kan frit glide på linen indtil krogen stopper dem. På den måde kan man selv skifte krogen og genbruge sprutten. Jeg rigger dem med et lille blylod ca. 1 m fra selve krogen for at få dem lidt længere ned i vandet. De havner nu alligevel tæt på overfladen.
Vi har også prøvet et par såkaldte “swimmingplugs”. Det er en fisk i fast plast med et lille ‘næb’, som får den til at dykke ned og bevæge sig, når den bliver trukket gennem vandet. Den har vi dog ikke prøvet så meget endnu.
Så er der den hvide ‘U-båd’ som vi købte helt tilbage i Holland. Den dykker også ned ved træk gennem vandet. Dybden kan justeres ved at flytte punktet hvor linen fastgøres. I bagenden kan man så fastgøre et eller flere forfang. Vi brugte den med makrelforfang i Den Engelske Kanal og den virkede fint, men eftersom krogene ikke er så store var fiskene det heller ikke. Men det gør jo ikke noget, hvis man får et par stykker. En ulempe med den er, at trækket fra dykkeren er så kraftigt at man ikke rigtig kan mærke om der er bid.

I alle tilfælde trækker vi krogene i kølvandet ca. 30 m agterude. I tilfældet med de lette kroge (bonito-sprutterne og lign.) resulterer det i at de bevæger sig umiddelbart lige under overfladen og endda nogen gange ryger ud af vandet, hvis der er bølger. Vores fornemmelse er at man helst skal over 4 knob – i hvert fald for de større fisk. En helt klar tendens er at fangsten koncentreres omkring skumring og morgengry. Vi har mødt flere der fanger fisk på samme måde og med lignende kroge, også i overfladen. De fleste også ved højere farter. Der er en vis antydning af “jo hurtigere, jo større”.

Denne fangsmetode er jo rettet mod aktive rovfisk tæt på overfladen. Vi har hørt og set eksempler på både sværdfisk, guldmakrel og diverse tunarter. Indtil videre har vi haft henholdsvis (normal)makrel og bonito på krogen. De smager ret ens, men Pernille foretrækker den normale makrel.

Endelig vil jeg anbefale en rigtig god bog, hvis man ønsker at gå lidt mere grundigt til værks. Den hedder “The Cruiser’s Handbook of Fishing” af Scott & Wendy Bannerot. Jeg har selv lånt et eksemplar af kammerat hjemmefra, som havde godt fiskeri på en tur over Atlanten. Der er tips om alle aspekter af fiskeri fra en cruisingbåd også med henblik på egentlig ‘Big Game’.

Den perfekte fiskebog for langturssejleren!

Til sidst vil jeg viderebringe et par gode råd, som sikkert er overflødige for de fleste, men som alligevel ikke skal negligeres:

• Brug de rigtige fiskeknuder – fiskeline er glat og tovværksknob virker ikke. Jeg bruger selv hovedsageligt et såkaldt uni-knot – check Google.
• Sørg for at krogene er stærke nok og skarpe – det er sgu ærgerligt, at fisken ryger af fordi man ikke gad skifte eller slibe den rustne eller sløve krog.

Der er sikkert masser af ting jeg har glemt og jeg er absolut ingen ekspert, men selv med disse simple midler kan man altså fange sig den mest udsøgte, og helt gratis, proviant!

VI HADER RUSTFRI STÅL!

Vi skal lige have bommen af for at skifte et reb til storsejlet der er ved at knække over.
Plan: Skrue tre rustfrie skruer ud af aluminiums bommen, løsne det gamle reb indefra, sætte et nyt i og tilbage med bommen på masten.

Nej. Skruerne har tæret sig fast i aluminiums bommen og kan ikke komme af! Efter 2 timer får vi dog lirket to ud af tre skruer ud, men den sidste har vi fuldstændig smadret gevindet i.
Det værste er at vi har haft præcis samme problem før, hvor far fik den skrue ud og erstattede med en ny rustfri. Vi prøvede at putte en gel rundt om skruerne, så de to materialer ikke fik kontakt, men det har ikke fungeret. Så selvom vi får skruen ud skal vi udtænke en anden måde at samle bommen på og det har vi ikke nogen løsning på lige nu…

Med hensyn til den skrue der sidder tilbage har vi prøvet at bore ud, sådan at man kunne sætte en skrueudtrækker i, den knækkede nede i skruen så nu har vi INGEN bor som kan bore hul igen. Vi har prøvet at lime en ny møtrik ovenpå skruen i med epoxy – virkede ikke. Vi har prøvet at genetablere gevindhulet, virkede ikke. Vi har nu boret hele det nedsænkede skruehoved ud – bommen vil stadig ikke af beslaget.

Vi er ret frustrerede! Har ikke flere idéer og har pt. ødelagt fem bor. Og så kunne man jo bare købe nogle ordentlige bor – NEJ, det kan man ikke – for ikke-proffesionelle mennesker kan ikke få fat i ordentlig kvalitet!

Derudover er der stadig projektet med vindroret: Vi har ikke hørt fra smeden endnu (afleverede tegningerne til ham i mandags).

Vandtanken skal fæstnes ordentligt til skottet (Den er ved at ryge ud og af køjen når vi banker pæle).

…. Jeg håber bare vi når alt det kort inde i det nye år. Helst før!!!

Men hey, dagens gode nyhed: Vi har modtaget vindroret fra Tyskland.

/Pernille

Vi sejlede fra Porto Cristo d. 23. november. Vi havde sat væggeuret til kl 8 (tidligt for os) for at være klar til at sejle kl 9 så vi kunne udnytte alle dagens lyse timer på turen til Menorca. Da Lasse hopper ud af sengen træder han direkte ned i vand, som har samlet sig under dørken foran toilettet.
Nu er det ikke første gang vi har haft vand på den forkerte side af skroget, og vi når altid at tænke det værste. Er den nu gal med kølen igen, er Fuga utæt? Det ser vist ud til afgangen er udsat… Eller kunne vi overhovedet komme afsted ? skulle hun på land med det samme ? Hvor kom det vand ind henne ?
Jeg tror der havde samlet sig mere end 10 liter vand på dørken og man smager selvfølgelig også på det for at afgøre om det er saltvand eller fersk. Her forskellige muligheder: vand fra tanken, saltvand (havnevand) eller toiletvand der er løbet ud (som i AD!!!). Smagsprøven kunne vi vist ikke afgøre noget på og da vi havde tørret op et par gange kom der heller ikke mere vand – så det var nede til to mulige: Tankvand eller toiletvand (smagte altså ikke på det igen!). Derfor kunne det ikke være Fuga som var utæt i hvertfald. Problemet udsat.
Vi tog afsted mod Ciutadella med en agten fortværs i 6-7 m/s og ankom omkring 18 tiden en time efter det var blevet mørkt.

Solnedgang på vejen fra Porto Cristo (Mallorca) til Ciutadella (Menorca).

I havnen mødte vi Jorge, Mathilda og deres 5 mdr gamle søn, Nikau, som også lige var ankommet til øen. Ret vildt at se at man åbenbart også kan bo med en lille baby på en båd med lige så lidt plads som på Fuga. De havde lige købt båden, Tina, i Marseille og skulle bo i den på Formentera eller Ibiza. De havde endda mindre sejlerfaring end os – ret sejt! De havde også boet i New Zealand i 10 år og var mest kommet hjem til Europa for at dele baby med familien.
De talte meget positivt om New Zealand og vi fik pludselig også lyst til at bruge Europas vintermåneder på den anden side af jorden. Så den idé blev vi ret opsatte på for et stykke tid og vi fik også en masse tips og tricks fra Jorge og Mathilda.
Vi brugte fire dage på Menorca, hvor vi var ude og se på fugle (spottede en spætteting/fugl og mange rovfugle), gå lange ture og køre rundt på den lille ø og se det smukke landskab.

Regnbue over havnen i Ciutadella (Menorca)

Sjov spættefugl (Menorca)

På tur i efterårskoven (d. 26. november) langs vandet på sydkysten (Menorca)

Smukke strande langs sydkysten (Menorca)

Smukke oliven træer (Menorca)

Jeg peger på et træ, men det ville Lasse ikke tage med på billedet åbenbart? (Menorca)

Den 27. november tog vi tilbage til Mallorca, hvor vi fulgtes med Tina og besætningen. Vi havde den bedste sejltur med 10 m/s agten fortværs, små bølger og Fuga var for en gangs skyld den hurtigste båd. Hun skød bare afsted for fulde sejl med 7 knob i gennemsnit og med delfinbesøg et kort stykke tid.
Vi stoppede lidt op for at vente på Tina. Mens øvede vi os på at rebe stor’en og ligge underdrejet. Det er ti gange federe at følges med en anden båd, hvor man kan snakke med hinanden undervejs (og især når man er den hurtigste!).

Den lille familie, Jorge (Spansk), Mathilda (Fransk/Kiwi) og baby Nikau

I Sóller spiste vi sammenskudsgilde med Jorge og Mathilda med de fisk vi havde fanget undervejs og udvekslede historier. Det var meget dejligt at møde dem. Hvis ikke det havde været fordi de skulle videre til Ibiza allerede dagen efter, kunne det have været fedt at hænge ud med dem lidt længere tid.

Vi blev nogle dage mere i Sóller, hvor vi undersøgte New Zealand rejse og gik lange ture rundt i området. Vi er blevet ret glade for at vandre og udfordre konditionen lidt på det, for det bliver ikke til så meget træning og løb som vi syntes vi burde.

Ankomst til Sóller (Mallorca)

Udsigt til Valldemossa (Mallorca)

Stenpyramider som viste vejen oppe på bjerget, Fontanelles (870m højde)

Kunne lige have bare ben den 1. december!

Får!

Efter nogle fantastiske dage i Sóller, som iøvrigt er det smukkeste sted på Mallorca, satte vi snuden mod Barcelona. Vi stævnede ud kl. 7.20 og så endnu en smuk solopgang over bjergene på Mallorca. Vandet var næsten helt blik og vi havde set på vejr-grippen at det skulle blæse op til 5-6 m/s fra vest og det var perfekt vind til at vi kunne gå gode 5 knob alle 100 mil til Barcelona. Da solen var stået rigtig op over bjergene kunne vi smide jakkerne og sidde i T-shirt og kort tid efter fik vi en stor bonito på krogen. Der var så meget kød at vi ikke kunne spise en hel fisk, selvom vi så kun nøjedes med at spise kød uden tilbehør.
Inden vi tog fra Sóller havde vi opgraderet vores bonito-krog til et nummer større og wupti så fik vi vor hidtil største fisk på krogen. Man kunne godt fristes til at købe en endnu større krog næste gang, men hvis vi ikke kan spise en hel fisk som den Lasse holder på billedet, er det synd at fange mere end at man kan spise… Det kunne ellers være skægt!
Det gik bare derud af i sol og i næsten flat vand og det var så lækkert. Jeg har været ret nervøs for turen til Barcelona, men der var ingen problemer og selv Ernst opførte sig pænt. Igen spurgte vi os selv om vi virkelig var færdige med at sejle nu. Skulle Barcelona være det sidste stop inden foråret, hvor Fuga skulle have masten af og turen skulle gå hjem op igennem europa for motor. Var vi færdige med at sejle nu? Det var lidt trist på en måde og det føltes stadig ikke rigtigt at skulle starte forfra på et nyt projekt (New Zealand). Især var jeg ked af at skulle forlade Fuga, for hun er virkelig blevet vores lille hule og hjem nu.
Selvom det er trængt med plads og vi går op og ned ad hinanden, er det bare så fedt at kunne flytte rundt på sit hjem. At vågne op med udsigten til en ny ankerbugt, til bjerge fyldt med oliven træer og appelsin marker, til turkist vand, en lille spansk by eller at ligge midt i en storby som Barcelona, er det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Så er det nemt at glemme hvor bange man kan blive for bølger og vind eller hvor surt det også kan være indimellem.

Vi skulle snart til at tage en beslutning, som i at beslutte os for noget nu. Hvad skulle der ske med anden halvdel af eventyret. Vi er nok desværre for sent ude med ansøgningerne om at gaste et andet skib og komme med der.

Så hvad skal der ske..?

Tidlig morgen solopgang ud for Sóller (Mallorca) på vej til Barcelona

Fangst: Bonito

Hello meat!

Filletering af Bonito. Forret: Sashimi. Hovedret: Tunbøf. Rester: Tun i Olie

Bonito Sashimi

Bonito i olie

Solnedgang på vejen til Barcelona ca. 50 mil endnu.